skip to Main Content

|

1906

|

1915

|

1935

|

1945

|

1955

|

1975

|

1995

|

2015

1935 Idrætsdillen

Kropskulturen var den nye folkeoplysning i 1930’erne. På Stenhus blev idræt et dannelsesfag, som skabte fællesskab og vakte nationale følelser. Under sportsstævner vejede Dannebrog: ”Vi ønsker ikke stjernedyrkelse, men massedeltagelse”, udtalte den nye rektor Svend T. Larsen i 1937.
Årets sportsmand på Stenhus var vinderen af Colleoni-mesterskaberne, opkaldt efter en italiensk hærfører. Blandt disciplinerne var diskoskast, kuglestød, løb og stangspring. Vinderen modtog en souvenirfigur af Colleoni, som kunne stå på værelset frem til næste års mesterskab. Endvidere var der holdkampe, hvor det vindende hold fik æblekage. Trods ønsket om massedeltagelse, blev individuelle præstationer vægtet højest.
Under idrætsdillen fik skolen en moderne idrætshal og eget stadion. Fra 1936-56 arbejdede eleverne skemalagt med at flytte 11.000 kubikmeter jord på tipvogne til et atletikanlæg og en ny boldbane.

Colleoni—statuetten der i mange år var den eftertragtede præmie til årets sportsmand på Stenhus.

Jazz og ny arkitektur

Det funktionalistiske ’Idrætshus’ fra 1933 vakte enorm diskussion både i Holbæk og blandt de gamle stenhusdrenge. Arkitekten var Johannes Hartmann-Petersen. Stregtegning: De blivende Stenhusbygninger indtil 1930’erne.

Det funktionalistiske ’Idrætshus’ fra 1933 vakte enorm diskussion både i Holbæk og blandt de gamle stenhusdrenge. Arkitekten var Johannes Hartmann-Petersen.
Stregtegning: De blivende Stenhusbygninger indtil 1930’erne.

Den moderne jazzmusik spillede en særlig rolle i 1930’ernes kulturkamp. Det samme gjorde kostskolens nye arkitektur. Medielandskabet bestod officielt af Statsradiofonien og to konservative aviser. Private grammofoner og radioapparater var forbudt for elever. Alligevel eksperimenterede flere med hjemmelavede krystalapparater og transmission. Når det lykkedes, måtte man dele med kammeraterne. Det fortælles, at der ofte lød svage toner af ny musik gennem skolens vandrør.
I 1930 fik en lille, modig kreds af jazzfans installeret en rejsegrammofon i et kælderrum: ”Med en pude i tragten og en knappenål som stift gjorde vi et yderst stilfærdigt bekendtskab med Duke Ellington og Louis Armstrong”, husker en gammel elev.
Sammen med jazzen skyllede en ny arkitektur ind over Stenhus. Et gymnastikhus i funktionalistisk stil brød med den tidligere palæarkitektur. Lokaler med udsigt, glasflader og hvide, kubiske former kom til Stenhus.

Elevbladet Prosit

Moderne jazz og ny arkitektur udfordrede traditionen på linje med dybtliggende samfundsproblemer i 1930’erne. ”Stenhusånden og den gammeldags opdragelse er et alternativ til det hele; kommunismen, fascismen, parlamentarismen, den nye funktionalistiske gymnastiksal – og jazzmusikken”, skrev en gammel elev i skolebladet Prosit.
Eleverne oplevede dog Stenhusånden som alt fra et familiebånd til en særlig politisk indstilling. Den flyvske ånd blev diskuteret gennem næsten 60 år i Prosit, hvor nye og gamle elever bidrog til debatten. Stenhusdrengene havde gjort karriere over hele kloden, og mange ønskede at bevare kontakten til den danske skole og ungdommens kammerater.
En lang række skribenter debuterede i Prosit. For eksempel husker en senere redaktør ved Politiken, at han her for første gang mærkede ”den livgivende lugt af tryksværte”.

Klip fra Prosit, begyndelsen af 1930’erne. Bladet fungerede som datidens ’facebook’, hvor de gamle elever holdt kontakt med hinanden – og annoncerede aktiviteter, der var oppe i tiden: afrustning eller nazisme.

De forskellige hoveder for elevbladet ’Prosit’ viser de forskellige holdninger det ambitiøse skoleblad har indtaget gennem de første 20 år af dets eksistens.

Klip fra Prosit, begyndelsen af 1930’erne. Bladet fungerede som datidens ’facebook’, hvor de gamle elever holdt kontakt med hinanden – og annoncerede aktiviteter, der var oppe i tiden: afrustning eller nazisme.

’Prosit’ var både elevblad og samlingspunkt for gamle Stenhus-elever. Her er en af de ældre lærere, lektor Færing, kommet på forsiden med sine tidstypiske ridebukser.

Back To Top