skip to Main Content

|

1906

|

1915

|

1935

|

1945

|

1955

|

1975

|

1995

|

2015

1955 Pigerne kommer!

Pigeskolen måtte i 30 år døjes med de nedslidte installationer på den nedlagte folkeskole Vestre Skole.

Pigeskolen måtte i 30 år døjes med de nedslidte installationer på den nedlagte folkeskole Vestre Skole.

Stenhus var tænkt som en drengeskole. Man var bekymret for de unge mænds koncentrationsevne, hvis de delte klasse med det andet køn. Men Holbæk Kommune havde et konkurrerende, blandet gymnasium på tegnebrættet. Det tvang i 1944 rektor Larsen til at optage piger.
Stenhus Pigeskole blev oprettet i midlertidige lokaler i den nedlagte folkeskole Vestre Skole. Få år efter overgik antallet af kvindelige studenter de mandlige.

I de første mange år opretholdt man en skarpt adskilt undervisning. Det var to selvstændige skoler med én fælles ledelse. Drenge og piger mødte på forskellige tidspunkter, så de ikke traf hinanden i hverdagen. Ved festlige lejligheder var drenge og piger ligeledes hver for sig.
Fra slutningen af 1960’erne begyndte man forsigtigt at eksperimentere med blandede klasser og en fælles skolekomedie. Men først i 1976 afvikledes pigeskolen definitivt. Da havde det midlertidige forsøg varet i over 30 år.

Før oprettelsen af Pigeskolen førtes en intens diskussion om pigernes virkning på ’stenhusånden’; i 1944 præsenterer nogle gamle elever et nyt logo, hvor sværd og fakkel udskiftes med læbestift og hæklenål.

Før oprettelsen af Pigeskolen førtes en intens diskussion om pigernes virkning på ’stenhusånden’; i 1944 præsenterer nogle gamle elever et nyt logo, hvor sværd og fakkel udskiftes med læbestift og hæklenål.

Diskussionsklubben på Stenhus

Diskussionskluppens logo fra 1943 viser to raske debattanter.
I 1948 stod man sammen om at invitere til et samarbejde med Pigernes Diskussionsklub. Det var det første – uofficielle – samarbejde mellem stenhusdrengene og pigerne.
Klubbens logo blev derefter ændret til en selvbevidst pige med kagerulle – og en ung mand, der gemmer sig bag talerstolen!

Flinkeskolen møder modstand

Pligtsamfund og ungdomsoprør stødte sammen i 1960’erne. Rektor Larsen slog i sin afskedstale i 1966 fast, at han i hele sin gerning havde søgt at være streng. Børn skal lære at lystre. Det er bedst for dem selv, lød begrundelsen. Selv var Larsen et pligtmenneske, der stillede store krav til sig selv. Når han påtog sig at opdrage et ungt menneske, følte han sig forpligtet over for forældrene, skæbnen og Gud. Men tiden var løbet fra at være pligtopfyldende og flink. Med efterkrigstidens velstandsboom krævede borgerne deres ret.
Stenhus blev et serviceorgan for kritiske forbrugere frem for et sted, hvor unge skulle opdrages til pligtopfyldende borgere. De unge opfattede uddannelse, SU og ordentlige undervisere som deres ret. Det skabte forvirring og frustration i lærergruppen. Sagt med et af blomsterbørnenes egne ord oplevede Stenhus en ”generationskløft”.

Karikatur fra Prosit 1934. Lænestolen på rektors kontor bragte kun eleverne minder om de afstraffelser med spanskrør, de modtog lænet mod stolen. ”især husker jeg de støvskyer, der rejste sig fra sidstnævnte, når der blev ramt ved siden af” skrev tegneren.

Karikatur fra Prosit 1934.
Lænestolen på rektors kontor bragte kun eleverne minder om de afstraffelser med spanskrør, de modtog lænet mod stolen.
”især husker jeg de støvskyer, der rejste sig fra sidstnævnte, når der blev ramt ved siden af” skrev tegneren.

Løvegabet

Disciplinen på Stenhus byggede frem til 1960’erne på offentlige irettesættelser og fysisk straf. ”At komme i løvens gab” betød, at en lærer havde indberettet en forseelse. Det skete ved at smide en note til rektor gennem en løveskulpturs åbne gab, og hver dag ved middagstid afsagde rektor passende straffe. Som en ironisk kommentar arrangerede skribenterne ved elevbladet en såkaldt Løvegabspokalturnering. Vinderen 1942/43 blev en lærer, der havde foretaget 957 indberetninger.

Den nye ungdomskultur

Drengene holdt i 1960’erne fine herrefester med slips, orkester og tilladelse til at ryge cerutter. Pigerne holdt ”huefester”, som var temafester med te, mad og underholdning.
En volenser var en aften i 1965 taget på den livlige jazzklub i Holbæk. Men midt på dansegulvet blev han grebet i dans og damesjov under en såkaldt stenhusrazzia. Hans forældre, som var udstationeret i New York, fik besked om den alvorlige sag og en forestående udsmidning af 2.g. Men rektor ændrede straffen: Ferie og weekender fra sommer til jul blev inddraget. Det vigtigste var jo at lære at lystre.
Stenhus var nu ellers under forandring midt i 1960’erne. Pigerne fra Vestre Skole blev for første gang samme år indbudt til et rigtigt skolebal. Men den jazzglade dreng kom ikke med: “Ja, du har jo taget forskud på glæderne, så du må ikke deltage”, lød det fra rektor: ”Men du har lov til at sætte dig hen og åbne vinduet på Volo og høre musikken”.

Annoncer fra Prosit: Indbydelse til huefest på Pigeskolen, 1963, og Stenhussamfundets indbydelse til skovtur og dans – og opfordring til at invitere ’Damer’ med.

Annoncer fra Prosit: Indbydelse til huefest på Pigeskolen, 1963, og Stenhussamfundets indbydelse til skovtur og dans – og opfordring til at invitere ’Damer’ med.

Back To Top