skip to Main Content

|

1906

|

1915

|

1935

|

1945

|

1955

|

1975

|

1995

|

2015

1975 Kulturrevolutionen

Med tiden voksede et offentligt gymnasium ud af den private kostskole. Forud gik en langtrukken skilsmisse, der endte med, at boet blev delt i 1984.
Lokale politikere havde i mange år ønsket at sikre en bred adgang til gymnasiet. Det havde gang på gang ført til et kompromis med Stenhus Kostskole, der lå inde med bygninger og ekspertise i undervisning. En udvidelse var sket i midten af 1970’erne, hvilket gjorde skolen endnu mere attraktiv som ny offentlig institution. Vestsjællands Amt lykkedes med at overtage hele gymnasieafdelingen i 1978, mens kostskolen kørte videre som privatskole. Kostskole og gymnasium opgav i midten af 1980’erne det fælles pædagogiske grundlag samt fælles lærere og ledelse.
De fleste gamle traditioner og ritualer hørte op med amtsgymnasiet. Man sagde farvel til det elitære elevgrundlag, de familiære bånd og den strenge disciplin. Pludselig var det slut med fælles morgenbøn, salmesang, skemalagte arbejdstimer og rektors opbyggelige ord. Stenhusånden overlevede ikke.

Stenhuseleverne gik flere gange i demonstration for deres interesser. Her er de på gaden mod undervisningsministerens forgæves ’Rexona-cirkulære’ om at tillade flere i gymnasieklasserne. Blandt eleverne var der dog også en væsentlig borgerlig opposition.

Stenhuseleverne gik flere gange i demonstration for deres interesser. Her er de på gaden mod undervisningsministerens forgæves ’Rexona-cirkulære’ om at tillade flere i gymnasieklasserne. Blandt eleverne var der dog også en væsentlig borgerlig opposition.

Den blå bog var længe en hjemmelavet tryksag med muntre biografier over årets afgangselever. I 1980'erne udgav afgangseleverne også 'Det gule hæfte' med elevernes satiriske afsked med deres lærere.

Den blå bog var længe en hjemmelavet tryksag med muntre biografier over årets afgangselever. I 1980’erne udgav afgangseleverne også ‘Det gule hæfte’ med elevernes satiriske afsked med deres lærere.

Demokratiske nybrud

Springet til et moderne, offentligt gymnasium betød, at Stenhus ikke længere havde rektor som personlig ejer. Gymnasiet hørte nu under Vestsjællands Amtskommune. Skolen fik en flad, demokratisk struktur, hvor de ansatte, eleverne og offentlige repræsentanter erstattede ejeren, forældrekredsen og de private fonde, der havde stået bag skolen.
Særligt gymnasiets unge lærergruppe ønskede at gøre deres stemme gældende. De ville bryde med kostskoletidens autoritære idéer og vække til demokratisk medleven.
Studenterbevægelsen, rødstrømperne og ungdomsoprøret satte sit præg på skolen. Lærerne hævdede en metodefrihed, der gjorde gruppearbejde og tværfaglige projekter mulige. På indholdssiden blev formålet at skabe bevidsthed om politisk undertrykkelse, kønsroller og social baggrund. Elevrådet vendte tilbage og blandede sig aktivt i politiske diskussioner, mens Stenhuselevernes Festudvalg blev en væsentlig del af det lokale musikmiljø.

Nye elevgrupper

Indretningen af det nye amtsgymnasium blev som en lille by under ét tag. Samlingsstedet Fodbadet kom til som byens torv. 100-metergangen blev bygget som et strøg. Hertil kom nye undervisningslokaler, grupperum, en lys kantine, sofakroge, ovenlys og små haver. Rammerne var anlagt for et moderne studiemiljø.
Gymnasiet voksede, og nye elevgrupper kom til. Den gamle eliteuddannelse for max et par hundrede elever erstattedes nu af et gymnasium for op mod 800 unge fra alle samfundsgrupper.
Det selvforsynende skolesamfund var en saga blot. Landbrug og frugtplantage var nedlagt, og det var slut med at opdele drenge og piger. Nu var her plads til alle, og det brede optag af elever blev et mål i sig selv. Udover den traditionelle studentereksamen var HF-uddannelsen for de mere modne elever kommet til. De første 45 HF’ere fik deres huer med blåt bånd i 1973.

Back To Top